bliv ringet op

Restaurant

Europaplads 2, st. , 8000 Aarhus C

BELIGGENHED

Det lejede er beliggende i det absolutte centrum af Aarhus ved udmundingen af Aarhus Å, der er byens hjerte og naturlige levende bymidte. Strækningen langs åen er beriget med byens mest populære caféer og restauranter.

Naboen Multimediehuset Dokk1 åbnede i 2015 og rummer et moderne kommunebibliotek, borgerservice, kontorer, letbanestation og et fuldautomatisk parkeringsanlæg med 1.000 pladser. Beliggenheden må anses for at være en af de bedste i Aarhus Midtby med henblik på anvendelse til cafe-/ og restauration.

 

EJENDOMMEN

Europahuset er opført i 1957 og med sine 13 etager en af byens mest markante vartegn. Stort set samtidigt med opførelsen af mediehuset DOKK1 gennemgik bygningen en gennemgribende istandsættelse. 

Bl.a. blev stueetagen ombygget og indrettet med henblik på fremtidig anvendelse af lokalerne til cafe- og restauration i stueetagen på grund af den ideelle beliggenhed i forlængelse af strækningen med de mange caféer langs åen.

De øvrige etager i bygningen er udlejet til kontorformål og omfatter bl.a. lejere som C.F. Møller Architects der anvender de øverste 3 etager. Derudover udlejes etagerne til advokater, fondsvirksomhed, it-virksomhed m.v.


LEJEMÅL

Lejemålet har en særdeles markant placering med fire frie facader mod den frilagte å, den nye havnefront og det nye aktive havnebyrum med bastionsbebyggelsen Dokk1 som et centralt knudepunkt. 

Lejemålet er indrettet med et stort serveringslokale centralt i stueetagen med adgang for gæster fra hhv. Havnegade og Europaplads. Der er mulighed for udeservering.