Trekronergade 149, 2500 Valby
















Ejendommen er beliggende i Valby i et unikt område med en blanding af kreative erhverv og boliger.
Her findes en kombination af nybyggeri, historiske ejendomme og dagligvarebutikker samt cafeer. Emmerys ligger lige ned af gaden, så det er nemt at få en god kop kaffe.
Du er tæt på offentlig transport, motorvejsnettet og har let adgang til City. Der er kun 300 meter til Ny Ellebjerg Station, hvorfra der er S-tog og flere buslinjer. Herudover kommer der metrostation i 2024.
Den charmerende villa er opført i 1950, men er nyistandstandsat og har originale detaljer som stuk og flotte trægulve, som giver lejemålet en helt særlig stemning.
Det lille domicil har både kælder, stue, 1. sal og 2. sal med gode indretningsmuligheder samt mulighed for opbevaring og mødefaciliteter. Der er godt lysindfald i stuen, hvor der bl.a. er en lille karnap.
På 1. sal er der et fint køkken og nyinstalleret badeværelse. Der er udgang til en dejlig altan, hvor der er god mulighed for at nyde frokosten eller tage en pause i solen.
Tagetagen (2. sal) rummer et hyggeligt kontor/mødelokale ligeledes med nyt toilet.
- Charmerende og nyistandsat domicil på 348 m²
- Stueplan med godt lysindfald og karnap
- 1. sal med køkken, nyt toilet og bad samt udgang til en skøn altan
- Kælderetage med separat indgang og mulighed for opbevaring og mødefaciliteter
- Hyggelig tagetage med toilet
- Originale detaljer som stuk og flotte trægulve