bliv ringet op

Kontor

Søren Nymarks Vej 1-3, st., 8270 Højbjerg

BELIGGENHED

Ejendommen er beliggende i Højbjerg med god synlighed og facade mod Ringvej Syd. Ejendommen er beliggende få kilometer fra det centrale Aarhus og tæt på motorvejen samt ringvejssystemet, hvilket gør området let tilgængeligt for medarbejdere såvel som gæster.

Af offentlige transportmuligheder i nærheden af ejendommen kan både Letbanen og flere buslinjer nævnes.

Området rummer flere kontor- og erhvervsbygninger, herunder Salling Group, Johnson Controls, Toyota m.fl.


EJENDOMMEN

Ejendommen, som er tegnet af Schmidt Hammer Lassen, er opført i røde mursten med store glaspartier og med direkte udgang fra kontorerne/mødelokalerne til Søren Nymarks Vej.

Der er installeret ventilation, luftudskiftning og køling i ejendommen, således der sikres et behageligt indeklima i ejendommen.

Adgang til ejendommens parkeringsplads, hvor der er vederlagsfri parkering for op til ca. 60-70 biler,  samt god plads til cykelparkering, sker fra Axel Kiers Vej.

Den markante og synlige ejendom på hjørnet af Søren Nymarks Vej og Ringvej Syd muliggør god og tydelig skiltning for en kommende lejer.


LEJEMÅL

Lejemålet er beliggende i stueplan og er indrettet med et stort åbent kontormiljø med mindre opdelinger til mødelokaler. Der er gode muligheder for lager- og depotplads samt mulighed for etablering af et kantineområde. 

Det er muligt at overtage tidligere lejers store reoler i lagerområdet, ligesom de mange rumdelere, som ses på billederne, kan overtages af kommende lejer, såfremt dette ønskes.

Lokalerne kan også med fordel indrettes som laboratorie med tilhørende kontor. 

Ved ejendommens indgang er der mulighed for indretning af receptionsområde.

Der forefindes i alt ni toiletter i lejemålet samt badefaciliteter.

Lejemålet, der er velegnet til mellemstore og kreative virksomheder, som kan se potentialet i et stort, åbent og højloftet kontormiljø, er velbeliggende, attraktivt og let tilgængeligt.

LIGNENDE EJENDOMME