BELIGGENHED
Ejendommen er beliggende i hjertet af Aarhus C midt på Strøget mellem stormagasinet Salling og butikscentret Bruuns Galleri, som ligger for enden af Strøget i forbindelse med Aarhus Hovedbanegård. Derudover er rutebilstationen og letbanen inden for kort afstand, hvilket gør det nemt at komme til og fra det centrale Aarhus.
Af parkeringsmuligheder tæt på lejemålet for besøgende såvel som lejers egne medarbejdere kan bl.a. nævnes Sallings P-hus og P-huset i Bruuns Galleri.
EJENDOMMEN
Ejendommen er, med sin arkitektur og centrale beliggenhed i centrum af Aarhus, et vartegn på hjørnet af Søndergade (Strøget) og den trafikerede Sønder Allé.
Regina er opført i perioden fra 1919 til 1921 og har frem til 1983 huset det mondæne Regina Hotel og Reginateatret. Ved teatrets opførsel var det Nordens største biografteater.
Regina er tegnet af arkitekt Axel Høgh-Hansen og nybyggeriet på hjørnet af Sønder Allé og Amaliegade er tegnet af C.F. Møller Architects.
LEJEMÅL
Bygningen entreres via en yderst flot og præsentabel opgang med mange imponerende detaljer.
Lejemålet fremstår med højt til loftet, flotte detaljer samt hvidmalede vægge. I lejemålet er der mulighed for god plads til receptionsområde og er på nuværende tidspunkt indrettet med mange regulære cellekontorer på begge sider af en gennemgående gang. I den ene ende af lejemålet er der indrettet køkken med kantine.
Lejemålet overtages nymalet og med gulvebelægning i sædvanlig god stand. Alle øvrige indretninger og istandsættelsesarbejder aftales nærmere mellem parterne idet udlejer bekoster og udfører dette mod et tilæg til lejen.