BELIGGENHED
Ejendommen er beliggende i hjertet af Aarhus C midt på Strøget mellem stormagasinet Salling og butikscentret Bruuns Galleri, som ligger for enden af Strøget i forbindelse med Aarhus Hovedbanegård. Derudover er rutebilstationen og letbanen inden for kort afstand.
Af parkeringsmuligheder tæt på lejemålet kan bl.a. nævnes Sallings P-hus og P-huset i Bruuns Galleri.
EJENDOMMEN
Ejendommen er, med sin arkitektur og centrale beliggenhed i centrum af Aarhus, et vartegn på hjørnet af Søndergade (Strøget) og den trafikerede Sønder Allé.
Regina er opført i perioden fra 1919 til 1921 og har frem til 1983 huset det mondæne Regina Hotel og Reginateatret. Ved teatrets opførsel var det Nordens største biografteater.
Regina er tegnet af arkitekt Axel Høgh-Hansen og nybyggeriet på hjørnet af Sønder Allé og Amaliegade er tegnet af C.F. Møller Architects.
LEJEMÅL
Bygningen entreres via en yderst flot og præsentabel opgang.
Lejemålet fremstår med en blanding af flotte sildebens- og parketgulve, højt til loftet og originale døre.
Der er i lejemålet et godt lysindfald og mulighed for god plads til receptionsområde. Lejemålet er på nuværende tidspunkt indrettet med regulære cellekontorer af varierende størrelse på begge sider af den gennemgående gang. Der er herudover køkken med tilhørende spisepladser.
Der er i lejemålet en nyrenoveret afdeling med toiletfaciliteter inklusiv handicaptoilet.
Lejemålet overtages efter nærmere aftale.