Park Allé 5, st. th. + tv., 8000 Aarhus C







Ejendommen er beliggende centralt i Aarhus tæt på blandt andet Aarhus Hovedbanegård og Rådhuset. Herudover er Strøget kun få minutters gang fra lejemålet.
Der er tilmed gode muligheder for offentlig transport til lejemålet idet hovedbanegården er kun ca. 350 meter fra lejemålet hvor både busser, tog og Letbane forefindes, ligesom flere buslinjer stopper på Park Allé lige foran ejendommen.
Det er muligt at leje p-pladser i ejendommens baggård, hvor der på nuværende tidspunkt er to ledige pladser til kr. 1.000 pr. p-plads pr. måned.
Ejendommen, som er opført i 1931 i gule mursten, er velbeliggende over for Rådhuset og tæt på alle midtbyens faciliteter og fremstår præsentabel og markant på den trafikerede Park Allé.
Ejendommen har en præsentabel opgang og har gennemgået en gennemgribende tagrenovering.
Der er i ejendommen både bolig- og erhvervslejemål, herunder et revisionskontor, frisør og klinik i lejemålet.
Ejendommen er momsfritaget.
Lejemålet, som fremstår i rigtig flot stand, ligger i høj stue og har en god atmosfære med store vinduepartier og højt til loftet.
Lejemålet fordeler sig til højre og til venstre i ejendommens stueetage. Det er således muligt at leje en enkelt side eller begge som et samlet lejemål.
Lejemålene er indrettet med kontorer i varierende størrelser, således der både er større møderum og mindre cellekontorer/samtalerum. Der er herudover indrettet et mindre køkkenområde samt toiletfaciliteter i begge lejemål.
Der er i lejemålet til højre ved at blive lagt nye flotte sildebensparketgulve over alt, som erstatter lejemålets grå gulvtæpper, som ses på billederne. Stueetagens venstre lejemål har ligeledes flotte trægulve.
Lejemålene har flere anvendelsesmuligheder herunder kontor, klinik mv.