bliv ringet op

Kontor

Nørre Farimagsgade 13, 1.th, 1364 København K

BELIGGENHED

Nørre Farimagsgade 13 er beliggende overfor Ørstedsparken i
det centrale København. Fra ejendommen har man en fantastisk udsigt til Ørstedsparken,
som rummer masser af liv med legeplads, spiseområder og selvfølgelig den smukke
sø i parken.

Ejendommens tæthed til offentlig transport fås næsten
ikke bedre. Med kun 500 meter til Nørreport Station og Vesterport Station, er der rig og nem
mulighed for både Regionaltog, S-tog, metro og bus. Derudover er ejendommen let tilgængelig i bil på grund af beliggenheden op til større indfaldsveje i kanten af København K. 


EJENDOMMEN

Original og detaljepræget er de ord, der går igen på Nørre
Farimagsgade 13. Denne hvide ejendom fra 1880, er med sine mange udsmykninger
med til at skabe et smukt bybillede i området.

Ejendommen er flot vedligeholdt,
i respekt for ejendommens udtryk og arkitektur.

Ejendommen byder velkommen via dens flotte port med et
hav af bygningsdetaljer og en smuk hvælving. Herfra bliver man ledt ind i ejendommens
opgang med søjler, stuk og en flot niveaufri elevator med udsmykninger i jern.

Ejendommen har derudover en hyggelig gård med
cykelparkering.


LEJEMÅL

Dette unikke lejemål er beliggende på første sal i en gammel
herskabslejlighed. Ejendommens eksklusive udtryk går igen i hele lejemålet.
Dette ses i form af stuk i alle rum, store trædøre med udskæringer og gennemførte
detaljer i vindueskamme.

Lejemålets indretning giver anledning til en blanding
af cellekontorer på mellem 1-6 mand,  og der er mulighed for at indrette
reception.

Lejemålet har et flot mødelokale beliggende i et ovalt værelse, med
tilhørende altan med udsigt over Ørstedsparken.

Derudover er der et stort
køkken med spiseplads til alle kontorets medarbejdere.      

LIGNENDE EJENDOMME