bliv ringet op

Kontor

Njalsgade 72, 2300 København S METROPOLEN

BELIGGENHED

Central beliggenhed lige ved Islands Brygge metrostation

Ejendommen ligger godt eksponeret på hjørnet ud mod Njalsgade, Ørestads Boulevard og Islands Brygge metrostation og fremtræder som et markant vartegn for de tusinde forbipasserende billister og studerende til og fra Københavns Universitet, som ligger få hundrede meter bag ejendommen.
Området er kendt for at huse store danske virksomheder, organisationer og universiteter som Deloitte, SimCorp, Nordea, HK Danmark, Kommunernes Landsforening, Statens Serum Institut, Københavns Universitet, IT-universitet og Danmarks Radio.
  • Kort afstand til Islands Brygges grønne havnearealer med restauranter, vinbarer, havnebad mv.
  • Rådhuspladsen og Christiansborg ligger kun en kort cykeltur herfra og Kongens Nytorv blot 5 min med metro
  • Lufthavnen kan nås på blot 16 min fra dør til dør

EJENDOMMEN

Kontorhus med højt til loftet og industrielle detaljer
Husets åbne og inspirerende ankomstområde i stueetagen byder på café, loungemiljøer, mødelokaler, fleksible arbejdsstationer og servicedisk, hvor både medarbejdere og gæster til huset føler sig velkomne.
Det knap 30 meter høje, imponerende atrium sikrer et massivt lysindfald gennem hele bygningen fra 7. sal til stueetagen og ind på kontoretagerne.
Huset råder desuden over hele tre tagterrasser fordelt på hhv. 2. sal, 3. sal og 5. sal, og der er flere elevatorer i ejendommen, der kører fra parkeringskælderen til 7. etage.

LEJEMÅL

Kontormiljøer med fritlagte lofter og synlige installationer

Huset byder på optimal fleksibilitet i forhold til anvendelighed med lejemål fra 880-8.972 m² og kan i vid udstrækning imødekomme den moderne virksomheds behov for indretning.
Kontoretagerne kan med fordel indrettes til åbne storrumsmiljøer eller mindre storrumslommer adskilt af mindre mødelokaler, cellekontorer og stillerum alt efter virksomhedens behov og ønsker.
Alle kontoretagerne i huset samt kantinen på 1. sal har fritlagte lofter og synlig installationer samt flotte trægulve.
Fælles for alle kontoretagerne er et markant lysindfald, der sikrer samtlige arbejdspladser et behageligt arbejdsmiljø. Der er desuden etableret ventilation og køl, som sikrer et behageligt indeklima over alt i huset.
Fra alle kontoretager er der er en flot udsigt over Islands Brygge, Københavns tårne og kirker samt Amager Fælled med Ørestads karakteristiske hoteller i det fjerne.
Tekøkkener bliver etableret flere steder på hver kontoretage, så medarbejderne aldrig har langt til kaffemaskinen og den uformelle vidensdeling, der foregår i forbindelse med interaktionen mellem medarbejderne, der opstår ved møderne i tekøkkenerne.
HIGHLIGHTS
  • Kontorlejemål fra 880 - 8.972  
  • Sublime åbne storrumsmiljøer med massivt lysindfald
  • Fritlagte lofter med synlige installationer og flotte trægulve
  • Op til 90 faste arbejdspladser og 31 flexpladser pr. etage
  • Fælles mødecenter og kantine
  • Cafe og lounge
  • Tagterrasser
  • Udsigt over Islands Brygge og Københavns tårne og kirker
  • Egen parkeringskælder
  • Metro lige udenfor døren
 

LIGNENDE EJENDOMME