bliv ringet op

Kontor

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

BELIGGENHED

Ejendommen er godt beliggende tæt på byen og lige ud til Søren Frichs Vej. Dette giver kommende lejer god eksponeringsværdi og let tilkørsel til lejemålet fra motorvej E45 via Aarhus Syd Motorvejen eller fra Viborgvej, Silkeborgvej og de to omfartsveje Ringgaden (O1) og Ringvejen (O2).

Området er i øjeblikket ved at blive udbygget med to nye store boligområder øst og vest for ejendommen.

Ejendommen er, med få metter til nærmeste busstoppested, let tilgengængelig for personale såvel som for besøgende.


EJENDOMMEN

Ejendommen, der er opført i 1990 i hvide betonelementer med tagpap med stor hældning, har store glaspartier, der giver et godt lysindfald i lokalerne.

Det store centrale indgangsparti, der har indgang både fra Søren Frichs Vej og fra parkeringspladsen bag ejendommen, har glasfacade i hele bygningens højde og muliggør opdeling af ejendommen i flere lejemål.

I forbindelse med den centrale trappeopgang er der elevator og indrettet toiletter på hver etage.

Ejendommen har yderligere to trapper, en i hver ende af ejendommen, også opført som glastrappetårne.

Der er parkeringspladser rundt om bygningen samt i ejendommens parkeringskælder. Disse kan lejes på særskilt kontrakt efter nærmere aftale, ligesom det er muligt at leje depotrum. De fælles badefaciliteter findes også i kælderen.


LEJEMÅL

Lejemålet, der fremstår i pæn og velvedligeholdt stand med hvidmalede vægge og et godt lysindfald, er indrettet med storrumskontorer samt mindre cellekontorer/mødelokaler. Der er herudover thekøkken, depot-/printerrum og toiletter i hver af lejemålets sektioner.

Størstedelen af lejemålets kontorer og mødelokaler er inddelt med glasvægge, hvilket får lokalerne til at fremstå åbne, lyse og moderne.

Lejemålenes gennemgående gangarealer fordeler mødelokalerne/cellekontorerne. Der er  gode muligheder for at etablere velfærdsfaciliteter i lejemålene såsom loungeområder og kaffestationer til medarbejderne.

Kommende lejer sikres et behageligt indeklima, idet der er installeret ventilation og køl i  alle lejemålene.

LIGNENDE EJENDOMME