bliv ringet op

Kontor

Bornholms Allé 2, 2630 Høje Taastrup THE CENTRAL

BELIGGENHED

The Central er beliggende i Høje Taastrup C - Storkøbenhavns nye, attraktive og grønne bydel. Her snor parken Åbenheden sig gennem den nye bydel, hvilket skaber en inkluderende forbindelse mellem de nye boliger og erhvervslivet, Høje Taastrup Station og det veletablerede erhvervsområde omkring shoppingcenteret City2.

- The Central ligger under 300 meter fra Høje Taastrup station
- En kort togtur på 14 min. fra København H til Høje Taastrup station
- 25 min. fra Københavns Lufthavn til Høje Taastrup station
- Tæt på City2 shoppingcenter
- Ligger i Høje Taastrups nybyggede område med hyggelige caféer og naturoplevelser lige rundt om hjørnet


EJENDOMMEN

The Central - fremtidens bæredygtige kontorhus - har, med fokus på holdbarhed og kvalitet i materialevalget, skabt et flerbrugerhus, som er både funktionelt og har et værdigrundlag, der bunder i fællesskab, bæredygtighed og medarbejdertrivsel. Designet er i sit udtryk arkitektonisk og ny-nordisk i indretning.

Det 7-etager høje kontorhus giver dig mulighed for at tilpasse dine omgivelser og ikke omvendt. At få kontor i et nyt fælles hus giver jer mulighed for at optimere firmaets arealforbrug og skabe nogle helt unikke og moderne rammer for medarbejderne med grønne arealer og caféområder.

Uanset om jeres virksomhed ønsker et par nye kontorpladser, en hel etage eller måske ligefrem mere end det, kan de fleste indretningsmuligheder lade sig gøre i The Central.

Her kan I indrette storrummene, som I ønsker med en kombination af 2-4-6 personers kontorer, møderum og fleksible zoner til en enkelt person. De åbne, regulære etageplaner med dagslys fra både atrium og den ydre facade giver et lyst rum og en imødekommende stemning. 

Du kan læse meget mere om The Central i prospektet.

HIGHLIGHTS:

- Lejemål fra 677 - 23.408 m²

- Bæredygtigt byggeri certificeret med DGNB guld og tillægsanerkendelsen hjerte, der tildeles ved det ekstra godt indeklima

- Reception, mødefaciliteter, fælles kantine og café i stueplan

- Et moderne kontorhus med inkluderende, grønne områder og rolige arealer 

- Åbne tagterrasser med naturhaver, beplantning og udsigt over byen

- Gode fællesfaciliteter herunder fitness, omklædning og cykelkælder med værksted