bliv ringet op

Butik

Østergade 33, st. tv., 8000 Aarhus C

BELIGGENHED

Ejendommen er beliggende med en attraktiv placering på en sidegade til Søndergade (Strøget). Alle byens faciliteter er tæt på, og der er særdeles kort afstand til offentlige transportmidler, herunder både bus, tog og Letbane.
Områdets anvendelse er fastlagt til cityformål, hvilket også afspejler det omkringliggende miljø. Af nærmeste butikker kan nævnes Matas’ nye flagship store, Salling, Hoffmann Hobby, Vin & Petanque og Fjällräven.
Lejemålet egner sig til alle former for detail, liberalt erhverv samt café/takeaway, der ikke kræver væsentlige installationer.

EJENDOMMEN

Ejendommen fremstår præsentabel og er udført i gedigne kvalitetsmaterialer. Stueetagens butikslokaler har store facadevinduer, hvilket giver god mulighed for udstilling og generel synlighed i bybilledet.
Fra lejemålets mindre personalerum er der udgang til ejendommens baggård, som fremstår med beplantning samt mulighed for cykelparkering. Baggården kan herudover med fordel benyttes til medarbejderes pauser.
Af parkeringsfaciliteter kan nævnes både ejendommens baggård og kælder, hvor der er mulighed for at leje parkeringspladser efter behov. Herudover er der indkørsel til Sallings P-hus, kun få meter oppe ad gaden, hvor det er muligt at købe abonnementskort.
Alle adgangsveje til ejendommen er natsikrede med automatiske gitre, ligesom
p-pladserne er sikrede med automatisk portanlæg og p-kontrol.

LEJEMÅL

Lejemålet, som fremstår med hvidmalede vægge og højt til loftet, er indrettet med et stort åbent butikslokale i god stand og med tilhørende mindre personale-/møderum. I forbindelse hermed forefindes der et mindre tekøkken samt toiletfaciliteter.

Fra personale-/møderummet er der udgang til ejendommens baggård, hvor personalet med fordel kan opholde sig i pauser.

Lejemålets store facadevinduer mod Østergade sikrer god synlighed for en kommende lejer samt et godt lysindfald i butikslokalet. Herudover medvirker den gode loftshøjde til at få lokalet til at fremstå rummeligt.

Butikslokalet har flere anvendelsesmuligheder, herunder forskellige typer detail og showroom.

LIGNENDE EJENDOMME