bliv ringet op

Brugerejendom

Vibe Allé 4, 2980 Kokkedal

EJENDOMMEN

Ejendommen er beliggende i et attraktivt, mindre erhvervskvarter i Kokkedal, der bærer præg af nyere bebyggelser. Af naboer kan nævnes Scanomat og billi bi.
Der er optimal infrastruktur og med kun 800 m. til Helsingørmotorvejen, kan København Centrum nås på 30 min. Området er velserviceret med mange buslinjer, herunder til/fra Kokkedal St., Helsingør St., Hillerød St. m.fl.
Ejendommen er indhegnet, og der er adgang via 2 store porte. Udenomsarealerne er belagt med SF-sten, og der er rigelig med parkeringspladser både foran og langs bygningen.
Bygningen blev opført i 1992 til Bodum, og har senest været anvendt af auktionshuset Lauritz.com. Bygningen har en imponerende glasfacade mod Vibe Allé, der er med til at give bygningen et eksklusivt udseende. Indvendigt er der højt til loftet, lyst og lækkert på grund af de store vinduespartier og ovenlys. Stueetagen på 1263 m² er i dag opdelt i flere lagerafsnit /showroom, køkken/café, toilet- og badefaciliteter. Der er etableret 535 m² på 1. sal i den bageste del af bygningen, som er indrettet med kontor og møderum samt repos ud i lagerdelen.
De selvbærende stålplader gør bygningen utrolig nem at indrette for en ny bruger, og der foreligger tilbud på tilbageføring af bygningen til dens oprindelige åbne indretning.
Bygning og udenomsarealer fremstår overalt i rigtig god vedligeholdelsesstand, og facaden er netop blevet renset og malet.
Ejendommen overtages ledig for køber.