bliv ringet op

Brugerejendom

Gydevang 35, 3450 Allerød

BELIGGENHED

Ejendommen på Gydevang 35 ligger i et attraktivt erhvervsområde i Lillerød lige uden for Allerød, som ligger ca. 6 km sydøst for Hillerød og kun 30 minutter i bil fra København. Helsingørmotorvejen er kun 11 km (13 min.) og Hillerødmortorvejen kun ca. 5 km (4 min.) væk.
Området består af en række virksomheder omkring ejendommen og boliger på de nærliggende veje. Blandt naboerne er Garmin Denmark, Weibel Scienticfic og Welltec.
Ejendommen har god beliggenhed i forhold til offentlig transport med  Allerød station i nærheden og med kun ca. 11 km til E47. Kommer du i bil, er der nem parkering foran ejendommen.

EJENDOMMEN

Ejendommen er opført af Burmeister & Wain Scandinavian Contractor som i dag bor i ejendommen.

Ejendommen består af tre bygninger, to opført i 1988 og om-/tilbygget i 2003, mens parkeringsdækket er opført i 2003.

En kontorbygning opført i gule sten med tegltag med stor hældning og tagpaptag. Bygningen er i 3 etager med kælder og der er der plads til op til 430 medarbejdere i en god kombination af storrum og cellekontorer.

I bygningens stueetage finder man produktionskøkkenet og kantinen som ligger i forlængelse af en japansk inspireret have med stort og lyst atrium, som kan anvendes til større arrangementer.

Bygningen fremstår i pæn stand.
Lagerbygningen, der er opført i betondrager beklædt med stålprofilplader og tagpap med lille hældning, har

• stor port i terræn
• 7,5 meter til loftet
• to traverskraner, der kan løfte 12,5 ton.
Fra lageret er der adgang til de tilknyttede kontorer og toiletfaciliteter på i alt ca. 320 m². 

Den tredje bygning er et parkeringsdæk opført i betonelementer med plads til 37 biler oppe og 56 under dækket, anført som bygning 5 i BBR.

Udenomsarealer er asfalteret og udlagt til parkeringspladser til medarbejderne.  Der er ialt 210 pladser, hvoraf 4 har el-ladestandere fra Clever.